Jeg stod i den venlige Sommerkvæld
Paa Fjældet ved Vælsklands Strande.
Et Sejl mig vinked et fjernt Farvel
Og dukket i blinkende Vande.

Jeg stirred efter det hvide Sejl;
Det svandt, hvor Solranden lued.
Med Sejlet gled over Havets Spejl
Den favreste Jomfru, jeg skued.

Men se! hvor Sejlet og Solen svandt,
Opsteg en Stad for mit Øje:
Af Bølgen vel tusinde Taarne oprandt
Med Kroner og gyldne Fløje.

Og Staden var et eneste Slot,
Et Slot af tusind Paladser.
De spilled i Guldglans og Himmelblaat
De himmelstræbende Masser.

Og Slottet stod paa en himmelsk Ø
Paa Bjærgets straalende Tinde.
Altanen sig spejled i glødende Sø;
Der stod den dejligste Kvinde.

Saa skøn var ej Jomfru Gloriant;
Slig Herlighed Jorden ej kender.
Hun stod i Purpurskyens Gevant,
Med Krans i vinkende Hænder.

Jeg saa de bølgende Lokkers Strøm -
Det dejlige Hoved var bøjet.
Det var som Naturens dybeste Drøm
Var malt den skønne i Øjet.

Det var mig, som kendte jeg Synet godt
Alt fra mine Barndomsdrømme.
I Skyen saa jeg Morganas Slot;
Det svømmed paa Rosenstrømme.

Med Skyen den dejliges Billed svandt -
Til Luft blev Taarne og Fløje;
Men herligt af Sjælens Dyb det oprandt,
Hver Gang jeg lukte mit Øje.


About Bernhard Severin Ingemann


Read more...

Poet of the day

Little is known about Robert Henryson's life, who was a very well-known Scottish author much admired by his contemporories (often described as the 'greatest' Scottish medieval author); who wrote in middle-scots in the second half of the fifteenth century, and mainly during the reign of James III. He 'possibly' attended...
Read more...

Poem of the day


Festlig bredte sig Faklernes Glands fra kneisende Høisal
I den dæmrende Nat, da Ikarios, Høvding i Sparta,
Fæsted sin Datter bort, den yndigtrødmende Jomfru,
Penelopeia med hviden Slør til Drotten Odysseus.
Hundrede Harper klang i den kølige Nat, medens Maanen
Iled med Jomfrugang i den...
Read more...