Paa denne Verdens Grændsemur
Lønporten til en ny Natur
Paa skjulte Søile hænger.
Hvert Øieblik, som Pulsen slaaer,
En Sjæl igjennem Porten gaaer,
Og Ingen seer den længer.

Hvert Fodtrin gaaer mod Muren frem,
Og altid Porten staaer paa Klem,
Dens Hængsler altid knirke.
Gravmørke strømmer fra den ud;
Dog gjennem Mørket sender Gud
En Straale fra sin Kirke.

Den Straale kun til Øiet naaer,
Hvor Sjæle-Børneskaren staaer
Som Juleaften hjemme
Og stirrer trøst paa lukte Dør,
Der hvad de aldrig skued før,
Til herligst Stund skal gjemme.

Gik Fader alt ad Døren ind,
Gik Moder ind med Slør om Kind,
Gik Søster selv og Broder -
Forsvandt de Alle uden Lyd,
De Smaa dog veed, der bliver Fryd
Hos Fader og hos Moder.

Og aabnes Døren helt tilsidst,
Saa veed de, Jesusbarnet vist
Har bragt dem Julegave -
Saa see de — hvad de troede før -
Vidunderlig bag aabne Dør
Staaer Juletræets Have.


About Bernhard Severin Ingemann


Read more...

Poet of the day

Born in 1714 in Halesowen (now Worcestershire) England living at the family home 'The Leasowes'. Halesowen, which, up to the early years of the 18th century was in part of Shropshire. He was educated at Solihull Grammar School, where he met and became firm friends with the future poet Richard...
Read more...

Poem of the day


Jeg saae kun tilbage. Mig Livets Lyst bortklang;
Da toned mig i Sjælen saa trøstelig en Sang;
See frem, men ei tilbage! Hvad Hjertet attraaer,
Maaskee dog engang under Solen du naaer.

Lad Bølger bortrulle! lad Løvet flagre hen!
Rask bruser dog Strømmen, frisk Skoven staaer...
Read more...