Vinterbilleder

written by Jeppe Aakjaer

Vinterbilleder

— Jeppe Aakjaer

Nu tager den Bonde Bælgvanter paa
ryber i Faareskindstrøje,
thi Marken skures af Blæsten raa,
i Lænker rasler de Bække blaa,
og Sneen hvirvler om Høje.

Fortvivlet strækker forladte Plov
af Mulden de rustrøde Arme;
nu voxer der Klumper ved Hjortens Klov,
hver Mus i Kjæret, hver Fugl i Skov
de bliver saa pilkende arme.

Der sidder en Krag' i min Faders Pil,
uroligt den vipper og vender;
den skriger under sit korte Hvil
som gnedes et Søm mod en rusten Fil,
og Sulten i Øjnene brænder.

Om Grenen spænder hans krumme Taa,
saa Leddene synes at knage;
han dækker Sig til med sin Vinge graa,
stort andet haver han ikke paa,
den stakkels frysende Krage.

Jeg sidder og ser paa hans haabløse Dont
igjennem den hvidfrosne Rude;
det gjør mig saa inderlig blødende ondt
for den gamle fjedrede Vagabond,
hvem Himlene har Stænget ude.

Jeg henter hos Moder en liden Brad;
han spejder og Skrotten skulter.
'Kom ned og smag paa den gode Mad!
Naa, skab dig ikke, din gamle Rad,
Jeg skyder ej Krage, som sulter.'

Men Bonden, han haver slet ingen Nød;
han tørrer i Vanten sin Næse,
sin Sok han varmer ved Ovnen rød;
i Saltkarret Sul og i Bænkkrogen Brød -
saa kan han ad Vinteren blæse.

Hans Hors hun gumler bag kornfyldt Lo
og æder lidt mer, end hun orker,
hans Køer kælver, hans Faar faar to;
i Halmbunken ligger hans hvide So
med udstrakte Lemmer og snorker.

Og Bonden nyder sin lunende Stald,
hans Hors med Haaret han stryger;
til Faarene henter han Hø paa Hjald,
hans Høns han lokker med Kluk og Kald,
og Kalvenes Rygge de ryger.

Saa linner han langsomt Gavllugens Slaa
og ser over hvirvlende Ager;
retsindigt han vender den tunge Skraa;
ider er som en Drøm i hans Øjnes Blaa,
naar Sneen om Vindfløjen jager.

Men Gamlingen grunder i Aftægtskrog
med Ørene gjemt under Huen;
han suger paa Piben saa livsensklog,
som tømtes et Dyb i hvert Drag han drog;
men Gløderne ta'r han fra Gruen.

Hans aldrende Mage ved Rokkens Hjul
saa lidet i Skumringen Syner:
'Det bliver da vist en Strænge Jul;
aa Gud ha' Lov for det rare Sul,
og for de velsignede Klyner!'

Han banker sindigt sin Pibe ud
mod Bordbenets knastrede Tapper,
imens fra Gruen et Skumringssprud
nu glimter i Kjedlernes Kobbertud
og nu i hans Sølverknapper.

— Men dæmpet lyder den dumpe Plejl
fra Loen i Sne begravet;
snart ligger Gaarden med Tag og Tegl
paa Hedens fygende, hvide Spejl
som Øen i Verdenshavet.

About the poet


Jeppe Aakjaer

Jeppe Aakjær (born in Aakjær[1] in September 10, 1866 – died in Jenle, April 22, 1930) was a Danish poet and novelist, described in Chambers Biographical Dictionary as "a leader of the 'Jutland Movement' in Danish literature". A regionalist, much of his writings were about his native Jutland. He was known for writings that reflected his concern for the impoverished and for describing rural existence. At the age of 20, he was sent to jail for speaking freely about his concerns, which the local government officials did not care for. Being an outspoken socialist Aakjær joined the Social Democratic Party. He moved to Copenhagen and worked as a proofreader and journalist. From 1907 until his death he lived on his own farm, Jenle (Jutlandish...

Read Full Biography

Poem of the Day

Epistle To William Simson

Robert Burns

I GAT your letter, winsome Willie;
Wi' gratefu' heart I thank you brawlie;
Tho' I maun say't, I wad be silly,
And unco vain,
Should I believe, my coaxin billie
Your flatterin strain.

Read Full Poem

Poet of the Day

William Roscoe

He was born in Liverpool, where his father, a market gardener, kept a public house called the Bowling Green at Mount Pleasant. Roscoe left school at the age of twelve, having learned all that his schoolmaster could teach. He assisted...

Read Full Biography