Til Rosengaarden gik jeg i Jomfruens Baand;
Der stod Roser og Lillier paa Enge.
Meer skjøn dog, end Lillien, var Jomfruens Haand,
Naar Fingrene dandsed paa Strænge.
I Rosengaarden qviddred Smaafugle med Lyst;
Der var lifligt i Sangfuglevrimlen.
Meer skjøn dog var Jomfruens smeltende Røst,
End Fuglenes Sang under Himlen.
Paa Tiberstrømmen saae jeg, naar Dagen blev varm;
Paa dens Bølger dvæled mit Øie.
Meer skjøn dog var Jomfruens bølgende Barm,
Naar Tankerne fløi mod det Høie.
I Natten stod jeg ene, naar Maanen opgik,
Og i Floden Smaastjernerne glimted.
Meer skjønt dog var Jomfruens tindrende Blik,
End alle de Stjerner, jeg skimted.
Little is known about Robert Henryson's life, who was a very well-known Scottish author much admired by his contemporories (often described as the 'greatest' Scottish medieval author); who wrote in middle-scots in the second half of the fifteenth century, and mainly during the reign of James III. He 'possibly' attended...
Read more...
Festlig bredte sig Faklernes Glands fra kneisende Høisal
I den dæmrende Nat, da Ikarios, Høvding i Sparta,
Fæsted sin Datter bort, den yndigtrødmende Jomfru,
Penelopeia med hviden Slør til Drotten Odysseus.
Hundrede Harper klang i den kølige Nat, medens Maanen
Iled med Jomfrugang i den...
Read more...