Anden Gang opstod i Aanden,
Dødning kaldt, vor Kæmpe stærk,
Anden Gang Gud lagde Haanden
Paa sin Godheds Mester-Værk:
Paradis i Ørkens Øde,
Lys af Mørke, Liv af Døde,
I Vorherres Jesu Navn!

Troens Ord om Guddoms-Manden,
Om Hans Fader og hans Aand,
Yderlig paa Læbe-Randen
Altid true Dødens Baand,
Det paa spinkle Due-Vinger
Mellem Verdner to sig svinger.
Dristig dog i Jesu Navn!

Mens Det lever i Hans Kirke,
Kiækt det lyder: her er Han,
For langt større Ting at virke
End i sin Fornedrings-Stand,
Kommer, Døde! her i Daaben,
Herrens Grav, staaer Dørren aaben
Til Guds Rige, Livets Land!

Døer Guds Ord paa Præste-Læbe,
Dødt det lyder: her Han var,
Syndere! jer selv I dræbe!
Da godt Haab om Liv I har;
Thi engang, som der staaer skrevet,
Klarlig i Korinther-Brevet,
Han jer vækker op igien!

Saa i mange Herrens Tider
Koldt og dødt var Livets Ord,
Alt som Vinter-Solen skrider
Alderstegen over Jord,
Har af Liv kun Efter-Glandsen,
Peger kun med Glimmer-Landsen
Paa sin Helte-Daad i Vaar!

Men naar Præste-Læben tier
Om den store Gud og Mand,
Og de smalle Kirke-Stier
Over Grav til Livets Land,
Da er steendødt Kirke-Ordet;
Dog, korsfæstet, dødt og jordet,
Stod blandt os Det op igien!

I de fromme Kvinders Hjerte
Laae begravet Troens Ord,
Paverne, til deres Smerte,
Høit Opstandelsen forsvor,
Rusted ud med spidse Penne
Tusinde Latiner-Svende
Til en Vagt ved Ordets Grav!

Værst dog lukked Kampe-Stenen,
Kaldt Guds Huus af Kalk og Steen,
Under Seigl med Palme-Grenen
Over tørre Helgen-Been;
Seiglet bryde, Stenen rokke,
Strides med Latiner-Flokke,
Tænkde Kiød, kan ingen Aand!

Jesus, i din Død er Livet!
Sukked Kvinderne endnu,
Neppe dem det blev tilgivet,
At de kom Hans Navn ihu,
Men hvor Kvinde-Tro hin store
For Guds Aasyn er at spore,
Livets Ord staaer altid op!

Væltet er nu Kampe-Stenen,
I et helligt Morgen-Gry!
Engelen med Palme-Grenen
Peger paa den Rosen-Sky,
Der skal Herren aabenbare,
Ligesom Han saaes opfare:
Skyen, vi skal rødme i!

Kvinder, I, som taareblændte
Under-Værket saae ved Lyn,
Hjem fra Graven trøstig vendte,
For jer mødte Engle-Syn,
Er Disciplerne end træge
Til at troe hvad jer mon kvæge,
Sjunger dog Halleluja!

Vaagnet op af Dødens Dvale,
Staaet op i Aandens Kraft,
Er, med Herrens egen Tale,
Han, som har vort Samfund skabt,
For lyslevende at virke
Alle Dage i sin Kirke
Himmelsk Lys og evigt Liv!


About Edward Hirsch


Edward Hirsch is an American poet and critic who wrote a national bestseller about reading poetry. He has published eight books of poems, including The Living Fire: New and Selected Poems (2010), which brings together thirty-five years of work. He is president of the John Simon Guggenheim Memorial Foundation in New York City (not to be mistaken with E. D. Hirsch, Jr.). Life Hirsch was born in Chicago. He had a childhood involvement with poetry, which he later explored at Grinnell College and the University of Pennsylvania, where he received a Ph.D. in folklore. Hirsch was a professor of English... Read more...

Poet of the day

Malay Roy Choudhury (Bengali: মলয় রায়চৌধুরী) is a Bengali poet and novelist who founded the "Hungryalist Movement" in the 1960s. His literary works have been reviewed by sixty critics in HAOWA 49, a quarterly magazine which devoted its January 2001 special issue to Roy Choudhury's life and works. Commemorative issues...
Read more...

Poem of the day


À d'autres l'Italie et ses mers azurées,
Et ses villes toujours d'un chaud soleil dorées,
Venise qu'on dirait, avec ses grands palais,
Une flotte échouée au bord de sa lagune,
Où le pêcheur croit prendre, aux clartés de la lune,
Les étoiles dans ses filets...
Read more...