Nu taler vi atter, som vi har Forstand til
(forlad os en Skik, vi desværre er vant til!)
og spørger: hvad holder en Kone sin Mand til?

Har hun ham kær, som man elsker den strenge
sentmodne Jord, man har slidt med saa længe,
at man har glemt sin Sult og glemt, at Tid er Penge?

Elsker hun ham, som en Sum, af hvis Rente,
man maanedligt har noget vist i Vente,
sparsomt men sikkert at hæve og hente?

Ved Brugen af Jord (det gælder i det Sødes
Agrikultur) dens Bærekraft forødes.
Den udpinte Ager maa med Minderne gødes.

Men naar Minderne bliver for gammel-søde,
og intet den udpinte Ager kan gøde,
gaar det sultne Hjerte ekstra efter Føde.

Mens de halvunge Koner en ung Adonis dyrker,
sér Mændene til, som flegmatiske Tyrker.
De véd, lidt fremmed Fyrighed kun styrker.

De finder det ganske unyttigt at hade ham,
og Konerne, som helst vil i Dejlighed bade ham,
behandler ham som Barn, og frygter for at skade ham.

Hvad en Kone har Mand til? — som Maal for sin kære
Spydighedstrang, som det vil sés med Ære
— naar hver, hvem Horn er tiltænkt, engang sit Horn maa bære!


About Sophus Niels Christen Claussen


Read more...

Poet of the day

a Baltimore housewife and florist, best known as the author of the poem "Do not stand at my grave and weep," written in 1932.

She was born Mary Elizabeth Clark, and was orphaned at the age of three. In 1927 she married Claud Frye.

The identity of the author of...
Read more...

Poem of the day


My mother would be a falconress,
And I, her gay falcon treading her wrist,
would fly to bring back
from the blue of the sky to her, bleeding, a prize,
where I dream in my little hood with many bells
jangling when I'd turn my...
Read more...