Fordum Og Nu by Bernhard Severin Ingemann
Kæmperne var heelt vilde;
De Karle jeg mindes vel.
De meente det dog ei ilde
Fordi de slog Folk ihjel.
De brummed med Skæg om Munden;
Men ærlig var deres Id.
Godmodig var dog igrunden
Min Landsmand fra Arilds Tid.
Nu er mine Børn heelt tamme:
Nu brumme de kun saa smaat.
Men Blodet er dog det samme:
End kæmpe de ganske godt.
Nu er de heelt fine og snilde,
Nu Tiden har dem poleert;
Mit Folk dog ei mener det ilde
Fordi de har sig barbeert.
Other poems of Bernhard Severin Ingemann
Poet of the day
Little is known about Robert Henryson's life, who was a very well-known Scottish author much admired by his contemporories (often described as the 'greatest' Scottish medieval author); who wrote in middle-scots in the second half of the fifteenth century, and mainly during the reign of James III. He 'possibly' attended...
Read more...
Poem of the day
Festlig bredte sig Faklernes Glands fra kneisende Høisal
I den dæmrende Nat, da Ikarios, Høvding i Sparta,
Fæsted sin Datter bort, den yndigtrødmende Jomfru,
Penelopeia med hviden Slør til Drotten Odysseus.
Hundrede Harper klang i den kølige Nat, medens Maanen
Iled med Jomfrugang i den...
Read more...
