Vift stolt paa Codans Bølge,
Blodrøde Dannebrog!!
Din Glands ei Nat skal dølge,
Ei Lynet Dig nedslog.
Du over Helte svæved,
Som sank i Dødens Favn,
Dit lyse Kors skal hæve
Til Himlen Danmarks Navn.

Fra Himlen er du faldet,
Du Danmarks Helligdom!
Did har du Kæmper kaldet,
Som Verden leder om.
Saalænge Rygtet svinger
Sig over Land og Sø,
Mens Nordens Harpe klinger,
Din Roes skal ei uddø.

Suus høit i Kampens Bulder
Om Juul, din Kæmpe bold!
Mens Tordnen om Dig ruller,
Du sjunge Tordenskjold!
Og flyver Du mod Himlen
I stolte Luers Favn,
Da nævn for Stjernevrimlen
Din høie Hvidtfeldts Navn.

Hvergang en Stjerne funkler,
En Helt Du nævne kan,
Men ingen, som fordunkler
Din store Christian.
Paa Livets Kyst han stander
I Seiersklædebon,
Hvergang en Kæmpe lander
Hos Rud og Absalon.

See dem, Du har tilbage,
De blusse ved dit Navn,
Vil for din Hæder drage
Med Lyst i Dødens Favn.
Uplettet skal du svinge
Dig over Verdens Sø,
Til Nordens Brynjer springe
Og Danmarks Hjerter dø!


About Bernhard Severin Ingemann


Read more...

Poet of the day

Waris Shah (Punjabi: وارث شاہ, ਵਾਰਿਸ ਸ਼ਾਹ) was a Punjabi Sufi poet, renowned for his contribution to Punjabi literature. He is best known for his seminal work Heer Ranjha, based on the traditional folk tale of Heer and her lover Ranjha. Heer is considered one of the quintessential works of...
Read more...

Poem of the day


Ære og Priis og Dyd!
Vi med Fryd
Os barnlig paa Gud-Fader
Forlader:
Vi var i Nød saa længe,
Dog hørde Han vor Bøn,
Og alt, hvortil vi trænge,
Han gav os med sin Søn!
Thi ville vi nu sjunge
Med...
Read more...