Kom nu skiønneste Hyrde-Møe,
Kom Siæle-tvinger-inde,
Ved den Fiske-rige Søe
Og ved de grønne Linde,
Som af Naturen yndelig
Er prydet alle Steder,
Hvor og de skiønne Blomster sig
Saa herligen udbreder.

Hør Rørdrummer i de Rør
Sin huule Bass udsnurrer,
Stæren og sit beste giør,
Og Ringel-Duen kurrer,
Hvor og den skiønne Nattergal
Med søden Røst og Stemme
Saa liffelig med megen Pral
Mon sig ikke forglemme.

Eccho der i dyben Dal
Lader sig og fornemme
Tal kun hun, der svare skal
Dig vel med siu-fold Stemme:
Jeg og selv nys har sammensat
En artig Hyrde Viise,
Hvormed jeg dig min eenlig Skat
Vil ære der og priise.

Hassel-Nødder der og er,
Som tiener snart at banke,
Spillinger og Kirsebær
Der overflødig vanke,
Om du dig og til Jorden ned
For andre Bær vil bøje,
Af fleere slags, end jeg vel veed,
Skal hun dig da fornøje.

Sommer-Pærer jeg og kand
Dig plukke vel saa mange,
Tænderne for dem i Vand
Paa dig vel maatte gange,
Jeg til mig selv dog siger saa:
Det Træ lad af os røre
Du Lekker-tand, hvis der er paa,
Min Kierest mon tilhøre.

Jeg den beste Eng har fredd
For vilde Diur og tamme
Ferske Strømme der indleed
For dine Faar og Lamme,
At naar du skiønne Galathe,
Vil gaa der at spadsere,
Da skalt du see det unge Fæ
Skal idel Blomster tære.

Garn og Krog os skulle nok
Af Ferske Fisk inddrage,
Agerhøns Flok over Flok
Dem skal min Falk aftage,
Min Leps af Busken os til Steeg
Skal tilfør' mangen Hare,
Den Stund Philar for os vort Qvæg
I Skoven skal bevare.

Hvis jeg meere kand formaa,
Og ej vil her opregne,
Det skal dig til rede staa,
Kom dig det at tilegne.
Ak! Ak! hvad det dog skulle mig
Af Hiertens Grund fortryde,
Slig Herlighed foruden dig
I Længsel her at nyde.

Venus op og forespend,
Lad Diurene sig røre,
Amor du vær Kiøre-svend,
At I mig snart tilføre
Den Skiønne, ja den Skiønneste
Naturens Mesterstykke,
Det er den smukke Galathe,
Min Glæde, Lyst og Lykke.

Kom min Rose, kom mit Lam,
Og kom min blanke Stierne,
Kom min ædle Skat, ja kom,
Jeg beder dig saa gierne,
Tilsted dog ej min Længsel sig
Nu længer at forøge,
Kom snart, kom fast, kom hastelig
Din Daphnis at besøge.


About Allama Muhammad Iqbal


Sir Muhammad Iqbal, also known as Allama Iqbal, was a philosopher, poet and politician in British India who is widely regarded to have inspired the Pakistan Movement. He is considered one of the most important figures in Urdu literature, with literary work in both the Urdu and Persian languages. Iqbal is admired as a prominent classical poet by Pakistani, Indian and other international scholars of literature. Although most well known as a poet, he has also been acclaimed as a modern Muslim philosopher. His first poetry book, Asrar-e-Khudi, appeared in the Persian language in 1915, and other books of poetry... Read more...

Poet of the day

Son of Thomas Godfrey (1704–1749), a Philadelphia glazier and member of Benjamin Franklin’s Junto Club, Godfrey produced some significant work in his short life.
Well known in literary circles in Philadelphia, he was a close friend of the poet Nathaniel Evans and the college provost William Smith. In 1758...
Read more...

Poem of the day


First winter rain--
even the monkey
seems to want a raincoat.

Translated by Robert Hass


Read more...